Print Long Sleeve Print Long ShirtTopshop Snake ShirtTopshop Snake Sleeve Snake SUMpqVz

Den del af medulla oblongata, der ligger under fossa rhomboidea, har svage prominenser (P) på bagfladen. Prominenserne er adskilt af længdegående furer. Det er de underliggende bagstrengskerner, der fremkalder prominenserne på overfladen.

På bagfladen af mesencephalon er der ligeledes prominenser. Her drejer det sig om fire afrundede fremspring. De kaldes firhøjene, corpora quadrigemina. I ental corpus quadrigeminum. Der er to øvre og to nedre firhøje.

Hjernestammen er forbundet med cerebellum ved hjælp af tre lillehjernestilke i hver side. Stilkene i den ene side antydes her ved et par bølgede linier for hver stilk. På det anatomiske fagsprog kaldes stilkene pedunculi cerebellares i flertal. I ental pedunculus cerebellaris. Den øverste stilk går til mesencephalon, den midterste til pons og den nederste til medulla oblongata.

For at løfte lillehjernen væk fra hjernestammen, som det er gjort på billedet her, er det nødvendigt at skære stilkene igennem. De snitflader, der derved fremkommer, svarer til de mørkere og skraverede områder. Den røde pil viser retningen af den nederste af de tre stilke, pedunculus cerebellaris inferior. Den forbinder medulla oblongata med cerebellum.

Den øverste af stilkene forbinder lillehjernen med mesencephalon. Stilken, der her er gul, kaldes pedunculus cerebellaris superior.

Den midterste af de tre stilke, der her er grøn, er den kraftigste. Det er pedunculus cerebellaris medius. Den forbinder pons og cerebellum. Stilkene består af hvid substans og det vil sige af nervetråde. Der er ingen nerveceller i lillehjernestilkene.

Snitfladen for pedunculus cerebellaris inferior er rød og skraveret. De røde pile viser retningen for nervetrådene, der danner pedunculus cerebellaris inferior. Trådene kommer fra medulla oblongata og går til cerebellum.

Den vandrette streg på tegningen til venstre viser, hvor vi lægger et tværsnit gennem medulla oblongata. Det er et snit gennem den nederste del, og snitfladen, vi laver, ses på tegningen til højre. Den røde pil viser, hvor fissura mediana anterior er placeret. Dermed er vi orienteret om forfladens beliggenhed på tværsnittet. Tværsnittet igennem medulla oblongata i denne højde minder om et snit gennem medulla spinalis. (fortsættes)

Særlig skal bemærkes, at canalis centralis, der løber gennem hele medulla spinalis, stadig eksisterer i den nederste del af medulla oblongata. Det er den gule klat i det sorte. Den grå substans, der er tegnet sort, har en anden form end i medulla spinalis. Den er dog stadig nogenlunde sammenhængende.

På et mediansnit viser den gule streg canalis centralis forløb. Nedadtil i medulla oblongata ligger kanalen inde i substansen. Derefter nærmer den sig bagfladen for til slut at åbne sig nederst i fjerde ventrikel, der her er sort. Kanalen ender med andre ord i fjerde ventrikel.

Vi lægger et tværsnit gennem øvre del af medulla oblongata. Snithøjden er vist på tegningen til venstre og den snitflade, vi laver, er vist til højre. Den røde pil peger på bagfladen af snittet. Det mest bemærkelsesværdige er, at canalis centralis nu er holdt op. I stedet har vi fjerde ventrikel, hvis bund pilespidsen peger mod. Endvidere bemærkes, at den grå substans er splittet op i øer af vekslende størrelse. Nu er der ikke længere tale om en sammenhængende H-formet figur. Det velkendte billede fra medulla spinalis er helt forandret.

Her sammenlignes et tværsnit gennem medulla spinalis med et snit gennem medulla oblongata. Den mest iøjnefaldende forskel er, at den grå substans i medulla oblongata er delt op i øen Man har indtryk af, at øernes placering er ret tilfældig, men i virkeligheden er der system i den tilsyneladende forvirring. Nogle af øerne, altså kernerne, svarer til baghorn, andre til lateralhorn og atter andre til forhorn.

Her sammenlignes et overdimensioneret tværsnit af medulla spinalis med et tværsnit af pons. Canalis centralis ender som nævnt allerede i medulla oblongata, og den kommer ikke igen i pons. Det vil sige, den mangler også her. Bagfladen af pons, der her vender opad, indgår i fossa rhomboidea sammen med medulla oblongata. I pons er den grå substans splittet op i øer eller kerner ligesom i den øverste del af medulla oblongata. Også her svarer nogle af øerne til forhorn, andre til baghorn og atter andre til lateralhorn.Performance Thermaflex Pant Warriors Showtime Nike Nba State Golden F3cl1JTKu

Hjernestammens øverste afsnit, mesencephalon, fortsætter derimod uden skarp grænse i diencephalon og telencephalon. Det antydes ved de røde pile.

På forfladen af hjernestammen markeres grænsen mellem pons og medulla oblongata af en tydelig fure, som ses på tegningen til venstre. På tegningen til højre markerer den røde streg grænsen mellem pons og medulla oblongata på hjernestammens bagflade i fossa rhomboidea. Stregen er kunstig, idet der ikke på bagfladen er en fure eller anden naturlig markering for grænsen mellem pons og medulla oblongata. Man kan kun trække stregen ved at projicere furen fra forfladen om på hjernestammens bagflade. Det er det, der er sket for at vise, hvor stor andel pons og medulla oblongata hver især har i dannelsen af fossa rhomboidea.

Manuskript nr. 293 / dias 89 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

Hjernestammens overflade præges af 10 hjernenerver på hver side, altså 10 par. Det er kun hjernenerve nr. 1 og 2, der ikke har noget med hjernestammen at gøre.

Af de 10 hjernenerver, der udspringer fra hjernestammen, kommer de 9 fra hjernestammens forflade som vist til venstre. Den eneste nerve, der kommer fra bagfladen, er vist til højre. Det er hjernenerve nr. 4. Hjernenervernes udspring på hjernestammens overflade kaldes det apparente udspring. Navnet betyder, det tilsyneladende udspring. Apparent udspring defineres som det sted, hvor en nerve forlader overfladen af hjerne eller rygmarv.

Hjernenerve nr. 3 og 4 udspringer fra mesencephalon. Nr. 3 fra forsiden mellem højre og venstre crus cerebri. 3-tallet står på den ene crus cerebri. Hjernenerve nr. 4 udspringer fra hjernestammens bagflade som den eneste.

Hjernenerve nr. 5 udspringer fra forfladen af pons. Det er den største af hjernenerverne. Den er af særlig stor interesse i odontologien, fordi den forsyner mundhule og tyggeapparat.

I furen på overgangen mellem pons og medulla oblongata udspringer 6, 7 og 8.

Fra medulla oblongata udspringer nr. 9, 10, 11 og 12, altså de fire sidste hjernenerver. Vi rekapitulerer: hjernenerve nr. 3 og 4 udspringer fra mesencephalon, nr. 5 fra pons, nr. 6, 7 og 8 fra overgangen mellem pons og medulla oblongata og reste

Overgangen mellem medulla spinalis og medulla oblongata er umærkelig. Vi sætter derfor en kunstig grænse ved foramen magnum. Den horisontale linie viser, at det er underkanten af foramen magnum, der er grænse, når man skal være helt nøjagtig.

Grænsen mellem medulla oblongata og pons er tydelig på overfladen. Det er en fure, der ikke har noget navn. Det er i denne fure hjernenerve nr. 6, 7 og 8 kommer frem.

Der er ligeledes en tydelig grænsefure mellem pons og mesencephalon på forfladen af hjernestammen.